Du bliver udfordret på dine sanser og kreativitet. Vi bruger en del tid på at synge, lege og fortæller historier. Både de sjove, de spændende og de lidt uhyggelige.
Vi holder møder i og omkring vores hytter, eller et sted i Valbyparken. Vi er tit udenfor, også selv om det er koldt og vådt. Nogen gange tager vi også på endagsture eller weekendture ud i naturen.
Vi har to parallele mikro hold. Et hold mødes hver torsdag aften. Det andet hold mødes hver anden søndag i lige uger om eftermiddagen.
Her finder vi sjove og spændende dyr og planter. Vi lærer om naturen ved at være i den, se, røre og smage på den.
Når vi er på ture og sommerlejr er det ofte sammen med nogen af de andre spejdere i gruppen. Vi sover nogen gange i en hytte, men ofte bor vi i telt – i hvert fald om sommeren.
Er du mikroforældre kan du deltage i vores lukkede OASE-gruppe. Her vil vi holde jer opdateret om, hvordan det går med det daglige spejderabejde, bringe nyheder fra gruppen og bestyrelsen samt poste billeder fra ugens spejdermøder og ture.
MELD VENLIGST AFBUD
Det er vigtig for os, at I melder afbud. Send en sms til én af lederne eller meld afbud via OASE-gruppen.
VENTELISTE
Der er pt. mange, der gerne vil være mikrospejdere hos os, så vi har en venteliste for nye spejdere. Se under fanen: BLIV SPEJDER. Vi kontakter jer, når der er plads hos os. I er altid velkomne til at skrive til ka@valbyparkspejderne.dk, hvis I har nogen spørgsmål til ventelisten.