Valbyparkspejderne er en relativ ny gruppe i Kgs. Enghave, Sydhavnen, (København) under Absalon division i Det Danske Spejderkorps.
Gruppen holder til i nogle dejlige hytter på Hammestrupvej lige ved indgangen til Valbyparken.
Vi har egen hytte og grund med plads til leg og byggeprojekter på græsplanen samt hygge og madlavning ved bålpladserne.
Vi er i dag cirka 150 medlemmer, heraf ca. 125 mellem 6-23 år og en ledergruppe på 30 bestående af både nye og erfarne spejderledere. Spejderne kommer hovedsageligt fra områderne omkring os - Sydhavnen, Valby og Frederiksberg.