I skovene gemmer der sig hemmelige spor, gamle runer og måske endda et glimt af Thors hammer!
Kan du gå på opdagelse som en ægte viking, løse gudernes udfordringer og finde vejen til Valhallas store fest?
Pak din rygsæk, saml dit mod – og gør dig klar til et eventyr blandt guder, jætter og helte!
Vi skal bruge vores spejderevner til at hjælpe guderne i Valhalla. Vi skal på løb, lave noget med vores egen gren, fordybe os i spændende værksteder og holde en stor vikingefest.
Vi skal også sove i telt, lave mad over bål, holde lejrbål og ikke mindst lege og hygge os med vores spejderkammerater.