Forældreinformation

Forældreinformation

Kære forældre

Vi vil gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Vi starter onsdag 4. januar 2012
Ude til højre kan du downloade spejderprogrammet så du kan se hvad spejderne skal lave på møderne. 

Når vi tager på tur...
... så er det altid en god ide at have det rigtige tøj og udstyr med. Se de to vedhæftede filer med pakkeliste.

Spejdernes Lejr 2012
Husk at tilmelde dit barn/børn til den store fælles sommerlejr til næste år - Spejdernes Lejr 2012. 
Alle spejdere i Danmark mødes i Holstebro i uge 30, 21.-28. juli 2012.
Se de vedhæftede filer om lejren: Forældreinfo og Forhåndstilmelding.
læs meget mere på www.2012.spejderne.dk 

Mød til tiden – meld afbud.
Husk stadig at komme til tiden. Vi starter kl. 18.00 og ikke 18.03. Det er synd for de andre spejdere at de bliver forstyrret og vi skal starte forfra.
Vi håber I vil hjælpe til med at jeres barn/børn er klar ved flagstangen kl. 18.00.
Og husk – det er altid en god idé at tisse af hjemmefra og måske også lige få et stykke mad, så man ikke er så sulten. Vi ser desværre enkelte spejdere komme til møde med slik og chips. Det vil vi ikke have, da det forstyrre mødet og er synd for de andre spejdere. Så det vil vi ikke se mere – tak.
Hvis jeres barn/børn ikke kan komme til spejder en onsdag, så meld afbud direkte til grenlederen (se deres mail i Spejderprogrammet) eller på leder [at] valbyparkspejderne [dot] dk


Spejderhilsen
Palle og Keld
Gruppeledere